Maison la Berthaude
Chateauneuf
du Pape VV 2020

BESKRIVELSE: Domænet fik sit navn i 1968 da Roger overtog stedet efter sin svigerfar. I 1986 døde Roger og hans søn Luc overtog Maison la Berthaude. Luc udvidede ejendommen ved at oprette en ny kælder i 1999, hvor han implementerede de nyeste teknologier og teknikker inden for vinfremstilling og vinproduktion.

Luc gik alt for tidligt bort i 2010 og til 2010-høsten ankom hans søster, Véronique til gården. Hun var en entusiastisk ønolog og havde de sidste 20 år arbejdet som konsulent på mere end 80 vingårde i Côtes du Rhône Nord (Côtes Rôtie, Hermitage, St. Joseph, Cornas osv.)

Véronique’s søn, Xavier ankom i 2012. Han havde studeret vin på de bedste skoler og havde arbejdet i de store regioner som Saint-Émilion, Beaujolais og Rhône-dalen nord. Sammen driver de i dag huset, hvorfra vi er heldige at have mærket Maison la Berthaude.

Ejendommen består idag af mere end 40 ha. fordelt på 42 forskellige marker. Heraf ligger 15,5 ha. i Chateauneuf-du-Pape. Maison la Berthaude, er beliggende i den nordlige del, hvor de kraftigste vine produceres. En del marker ligger dog også i den sydlige del, hvilket giver en enestående mulighed for at kombinere råstyrke med elegance.

Druerne, fra de op til 75 år gamle vinstokke, høstes manuelt. Vinen lagres i ca. 12 måneder dels i store vinfade, dels i mindre fade og 15-20% lagres i nye egetræsfade.

DRUESAMMENSÆTNING: Denne Chateauneuf du Pape er lavet på hele syv forskellige druer, dog primært de klassiske Granache, Syrah og Mouvedre. Fordelingen er 70-75% Grenache, 15-20% Syrah, 10-15% Mouvedre, 2-5% Cinsault & Clairette og 1-2% Counoise og Vaccarèse.

DUFT: Druesammensætningen giver en vin med dufte af peber, vanilje, solbær og kirsebærlikør

SMAG: Smagen er flot afbalanceret med bløde tanniner og lang krydret eftersmag

VIN & MAD: Passer godt til oksekød og vildt, gerne med en god vildtsovs tilsat fløde. Dvs. de kraftigere røde og fede kødretter og gerne med nogle rodfrugter til. Desuden er den perfekt til den traditionelle julemad samt kraftige oste (ikke skimmel).

Serveringstemperatur: 15-16° C

Kategorier: , , Product ID: 402

Beskrivelse

Om Maison Berthaude:

Domænet fik sit navn i 1969, da Roger Perrin overtog vingården efter sin svigerfar, Paul Bravay. Under tragiske omstændigheder døde han midt under en høst i 1986, og herefter overtog sønnen. Luc var færdiguddannet som ønolog og havde været i lære hos Chateau Beaucastel – én af de absolut bedste producenter i Chateauneuf-du-Pape. Han moderniserede faciliteterne i slutningen af 90’erne, så bygninger såvel som udstyr, den dag i dag, fremstår særdeles velordnede.

Siden har vingården været drevet af Luc’s søster, Véronique og hendes søn, Xavier. Véronique arbejdede inden overtagelsen, som praktiserende ønolog i Bourgogne og Xavier har gennemgået en ønologisk uddannelse i Macon, ligeledes i Bourgogne. De to og resten af holdet, arbejder nu på, at forevige Roger og Lucs visioner, med grundprincipperne; observation, respekt for naturen, knowhow og tæt samarbejde med deres kunder.

Geografi:
Domainet ligger i den sagnomspundne landsby Chateauneuf-du-Pape, som er beliggende i den sydlige del af Rhône-dalen. Rhône-dalen er ca 800 km lang og går gennem Frankrig og Schweiz. Den har sit udspring i Valais i Schweiz og sit udløb i Camargue, et stort sumpområde syd for Nîmes og Avignon.