Beskrivelse
Om Maison Berthaude:
Domænet fik sit navn i 1969, da Roger Perrin overtog vingården efter sin svigerfar, Paul Bravay. Under tragiske omstændigheder døde han midt under en høst i 1986, og herefter overtog sønnen. Luc var færdiguddannet som ønolog og havde været i lære hos Chateau Beaucastel – én af de absolut bedste producenter i Chateauneuf-du-Pape. Han moderniserede faciliteterne i slutningen af 90’erne, så bygninger såvel som udstyr, den dag i dag, fremstår særdeles velordnede.
Siden har vingården været drevet af Luc’s søster, Véronique og hendes søn, Xavier. Véronique arbejdede inden overtagelsen, som praktiserende ønolog i Bourgogne og Xavier har gennemgået en ønologisk uddannelse i Macon, ligeledes i Bourgogne. De to og resten af holdet, arbejder nu på, at forevige Roger og Lucs visioner, med grundprincipperne; observation, respekt for naturen, knowhow og tæt samarbejde med deres kunder.
Geografi:
Domainet ligger i den sagnomspundne landsby Chateauneuf-du-Pape, som er beliggende i den sydlige del af Rhône-dalen. Rhône-dalen er ca 800 km lang og går gennem Frankrig og Schweiz. Den har sit udspring i Valais i Schweiz og sit udløb i Camargue, et stort sumpområde syd for Nîmes og Avignon.